Spansk seminar i Danmark

Skandinavisk Ejendomsmægler på Solkysten

Bolig i Fuengirola

Lån til boligkøb på Costa del Sol

Find din drømmebolig

Af Bolig Costa del Sol

Der findes flere muligheder for at optage lån til bolig på Costa del Sol, og vi vil her komme ind på de mest gængse.

De fleste spanske banker har afdelinger med skandinavisktalende personale, så man kan kommunikere på sit eget sprog.

Ved lån til boligkøb belåner de spanske banker typisk op til 60% for ikke-residenter og 70% til residenter (fastboende). Man skal være opmærksom på, at der kan være en obligatorisk livsforsikring med i sådanne lån, så det er vigtigt at gennemgå lånemulighederne grundigt.

Mange spanske banker låner færre penge ud jo ældre man er, hvilket ofte gør danske realkreditinstitutter interessante.

De fleste skandinaver vælger et af de danske realkreditinstitutter, som findes på Solkysten, eksempelvis Nykredit i Marbella.

Her kan låne op til 80% med en løbetid på 30 år, med eller uden afdragsfrihed, ganske som vi kender det fra Danmark. Nykredit i Spanien har naturligvis også andre lånemuligheder.

Tag en snak med et af disse realkreditinstitutter for at få en idé om, hvad der findes af lånemuligheder, varighed mv.

Når man køber bolig på Costa del Sol, skal man åbne en bankkonto hos en spansk bank. Dette er ganske enkelt og tager kort tid.

For i dag tilbyder de fleste spanske banker også netbank med engelsk tekst, så man har 24 timers adgang til sin konto og samtidig mulighed for at overskue netbanken, selvom man ikke kan læse spansk.

Gebyrmæssigt er de spanske banker som de danske. Ved overførsel af penge fra Danmark kan det ofte svare sig at overføre større beløb frem for flere små.

Betalingsservice fungerer fint i Sydspanien og er den nemmeste måde at betale sine regninger på, især hvis man opholder sig i længere tid i Danmark.
Bolig Costa del Sol giver fuld assistance og rådgivning ved boligkøb på Costa del Sol.
Besøg Bolig Costa del Sols hjemmeside og se flere boliger til salg på Costa del Sol.
Modtag artikler om boligkøb i Spanien via Feed. Eller opdateret liste med Boliger til salg på Costa del Sol fra Bolig Costa del Sol.